Elektrisk pendulur med spole og magnetisk jernkerne Elektro magnetiske ure var en spændende nyhed i 1920'erne. Det almindelige ur drives af et lod eller en fjeder hvis kraft igennem et gear system bevæger ganghjulet der tildeler ankeret de impulser der holder pendulet igang.

I det batteridrevne ur, Maurice Favre-Bulle udviklede, drives pendulet af en elektrisk impuls idet pendulet ender i en spole der omslutter en 3-polet magnetisk jernstang. Til at tælle pendulets svingninger bruges en stump urværk jeg havde liggende, kun ganghjul og viserdrev medtages. Det elektriske pendul skal påvirke ganghjulet yderst til højre og skubbe det en tand af gangen. Pendulets svingninger må nu indstilles så minutviseren går en gang rundt i timen.

Antallet af tænder på de forskellige hjul gør at pendulet skal svinge 3120 gange i timen, d.v.s. en svingningstid på ca. 1,154 sekund. Det vil kræve et ret langt pendul og desuden er det vanskeligt at regulere et pendul der ender i en spole der ikke kan flyttes.

En god mulighed er et compound pendul med et leje tæt på midten, det vil give mere kontrol over den fysiske længde og desuden en bedre reguleringsmulighed ved at justere den øverste kontra vægt.

De originale Bulle ure lader pendulet påvirke en mekanisk kontakt der giver den elektriske impuls til spolen. Andre fabrikanter går senere over til elektronik, pendulets bevægelse inducerer en strøm i spolen og elektronikken svarer med en modsat udladning.

For at forenkle urets mekanik styres det elektronisk. Tegningen viser kredsløbet fra et kundo ur med de ændringer som kræves her.

Den nederste del af pendulet rummer spolen. To magneter giver den buede jernstang magnetisk nordpol i hver ende og sydpol midt på.

Værket kunne gøres meget smallere nu da fjederhjulet ikke behøves. Nogle dele laves af acryl for ikke at synes så meget.

Monteret i uret med viserne. På billedet nedenunder ses compound pendulet bagfra, øverst den løse vægt som uret kan reguleres med.

Så let og lydløst som muligt, uret siger næsten ingenting.	Elektronikken er gemt nede bag skabet.
Et almindeligt AA batteri vil i dets levetid gå fra 1,5 volt til 1,1 volt og dette påvirker desværre urets nøjagtighed.  I Bulle urene fandtes en fjeder der skulle kompensere ved at holde pendulets svingninger så ensartede som muligt. - Det synes jeg nu ikke at jeg kunne få til at fungere ordentligt, så i mit ur kommer de 3 volt fra en stabil strømforsyning tilsluttet stikkontakten.
Som det seneste har uret nu fået batteri backup med 2 genopladelige AA-celler.