Urets værk blev tegnet og beregnet i 1973.
Der blev arbejdet på det i løbet af 70'erne.
1979 blev det sat igang og har gået siden.

Rammen og de store hjul er 4 mm messing, de små tremmehjul er af messing og stål.

Timeviserens vekselhjul af 2,5 mm messing
sidder udenfor rammen på traditionel vis.

Pendulets takt er på 2,5 sekund, ganghjulet på 24 tænder går 1 omdr/min og nedgeares via mellemhjul (48/8) til hovedakslen (80/8) der drejer den store viser 1 omgang i timen.

Loddets vandring fordobles fordi kæden trækkes via en trisse, det vejer ca. 4,5 kg.

Lodure bruger ofte varianter af den såkaldte ankergang fra 1600 tallet, her anvendes et princip der tilskrives Galilei nogle år tidligere.

Det er let at få til at fungere og sjovt at se på.

Pendulet påvirkes kun i den ene yderstilling så det svinger ikke helt så frit som i ure med ankergang, det går ud over nøjagtigheden.

Ganghjulet er forsynet med både takker og tappe. En pal af pianotråd holder hjulet indtil den løftes fri ved pendulets bevægelse mod venstre. Når hjulet nu går frem påvirker en tap vægtarmen der giver pendulet en impuls samtidtig med at det igen går mod højre.

Det skrå messingleje der ses, er uoriginalt, lejer og aksler er udskiftet flere gange på grund af slid. Ankerets friktion imod den lodrette pendulstang giver også lidt tab.

Hovedakslen har friktionskobling så viserne kan stilles. Koblingens trykfjeder er inden i kædetrækkets tromle.

Som nævnt slides lejerne, men også kæde og kædehjul slides, kædens led åbner sig med tiden så den ikke passer kædehjulet.

Fundet af en lidt stærkere kæde har givet anledning til en større renovation i 2019.
Udover et nyt kædehjul skal alle glidelejer erstattes af kuglelejer, pendulstangen skal forbindes med et trådtræk og den arrede bagplade udskiftes.

Først skal der laves et nyt kædehjul.

Den nye kæde er kraftigere og leddene større, men ved at nøjes med 6 tænder istedet for 8 fås næsten samme diameter som det gamle kædehjul.

Det passer fint ind og de 3 meter kæde giver næsten 32 timers gang.