Interesse for kraftmaskiner i alle afskygninger fik jeg som ung fra Opfindelsernes bog. En serie bøger fra starten af 1900 tallet hvor begejstringen for alt nymodens teknik var stor og forurening noget uvæsentligt.
Møller, turbiner, dampmaskiner og lokomotiver, diesel- og petroleums-motorer... Kraftmaskiner var sagen!

Gamle urværker var gode som fjedermotorer, men de løb hurtigt ud og skulle trækkes op igen ustandseligt.

Barndommes Wilesco dampmaskine var anderledes spændende, noget med ild og vand. Den havde flere kræfter, kunne løbe længe og var lidt farlig.

En anden slags kraftmaskine var elektromotoren. En mystisk usynlig kraft fra et 4,5 volts batteri af de flade fra Hellesens med tigeren.
Mine første hjemmebyggede el-motorer findes ikke mere, men jeg har stadig min fars udklip fra 1930'ernes Illustrerede Familie-journal med ståltrådsmotoren.
En tilsvarende elektromotor, omend af bedre konstruktion, sad der også i mit første elektriske Fleischmann tog.

 
  

Dampmaskinens kedel eller forbrændings motorens ventiler og tænding kan helt undværes i Stirling motoren.
En varmluft motor, som her vist, udnytter luftens udvidelse og sammentrækning ved temperaturændringer.

Motoren består af et lukket rum der opvarmes i den ene ende og afkøles i den anden.
Rummet står i forbindelse med et stempel eller en membran der driver svinghjulet via
en krumtap. En anden krumtap bevæger en fortrænger eller displacer der fylder det
meste af rummet og flytter luften imellem varme og kulde. De vekslende ændringer i
lufttrykket holder svinghjulet igang.

Denne motor kaldes en "LTD" Low Temperature Device
fordi den ikke behøver meget varme.


 
 
Og dette er min første
"HTD" High Temperature Device.

Det holdt hårdt indtil jeg fik rettet alle begynder fejlene.
Men nu kører den som en drøm.

Jeg ville ikke have denne store motor til at balancere over en spritlampe, derfor valgte jeg at indrette brændkammeret til en tørsprit tablet. Stabil, soder ikke og kræver ikke meget plads.


 
En nyere og
mindre "LTD"
Igen en "HTD"
 
En kompakt motor med køleribber og kobberbund, dens displacer er lettere, men ellers næsten samme opbygning som den første.